Mit arbejde begynder dér, hvor motivet holder op med blot at være et motiv og bliver til form, rytme og stemning.
Jeg er uddannet fotograf, og mit kunstneriske arbejde har siden begyndelsen af 2010’erne udviklet sig som en undersøgelse af rum, form og symbolik.
Jeg finder inspiration i naturen og i det urbane landskab. Her søger jeg efter strukturer, overflader og spor, der rummer et visuelt potentiale. Gennem fotografiet transformerer jeg det genkendelige til billeder, hvor lys, form og komposition får deres eget liv.
Mine værker bevæger sig mellem det abstrakte, det symbolske og det skulpturelle. Jeg er optaget af det øjeblik, hvor det sete løsriver sig fra sin umiddelbare betydning og åbner for nye måder at opleve og fortolke verden på.
Jeg ønsker at skabe billeder, der inviterer til fordybelse. Ikke ved at give svar, men ved at åbne et sanseligt rum, hvor beskuerens egen oplevelse bliver en del af værket.
Ønskes det at samarbejde med mig eller købe værker, kan jeg kontaktes på tommas@tommashviid.com eller 5092 6271
Nedenfor ses mine værker inden for kunstfotografi
Udstillinger & projekter
• Udtaget 1 værker til Kunstnernes sommer udstilling 2026
• Udtaget 1 værk til den censurerede udstilling “Til Kanten” – 2026
• Udtaget 2 værker til den censurerede udstilling “Til Kanten” – 2024
• “Håb”, kunstprojekt i Herning Gågade og Herning Bibliotek – 2022.
• Popup-udstillinger i lokale butikker, udstillinger i virksomheder og midlertidige rum.
Udsmykninger & samarbejder
• Danbolig Herning
• Herning/Ikast Erhvervsråd
• MCH (Messecenter Herning)
